Velkommen til FDF Herning Nord

Fællesskab og oplevelser for livet

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Gennem leg og opfinderi udfordrer vi os selv, børnene og den verden vi lever i. Vi skaber fællesskab og oplevelser for livet, i samarbejd med børnene. Kernen i FDF er fællesskab, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt, uanset baggrund, alder og evner er kernen i FDF – Læs mere om hvad FDF er.

Her kan du følge med i alt, hvad der sker i vores FDF-kreds. Med menuen øverst kan du nemt finde det du leder efter. Om det du leder efter så er et enkelt holds egen side, kredskalenderen, tilmelding til et arrangement eller noget helt andet.

Mødeaften hver mandag
(med undtagelse af helligdage og udenfor sæsonen)

Pusling 6-7 år:kl. 16.30 – 17.30
Tumling 7-9 år:kl. 17.30 – 19.00
Pilte 9-11 år:kl. 18.00 – 19.30
Væbner 11-13 år:kl. 18.00 – 19.30
Seniorvæber 13-15 år:kl. 18.00 – 19.30
Seniorer 16-18år:kl. 18.30 – 20.00

Herunder kan du læse indslag fra ledere og andet godt-folk og følge løbende med i, hvad sker i kredsen.


Mødeaften 22. februar 2016

Det har lige været vinterferie og vi er atter klar til en omgang FDF i Krummen!

Tumlingene starter ud med film og hygge INDE i mørket! De har set film i fællesstuen, hvor de har set “Hjem”. En hyggelig tegnefilm film om en pige, et rumvæsen og spas og løjer.

1. seniorvæbnerne har haft noget de har kaldt “UD i mørket”, hvor de blev kørt ud et sted og skulle gå rundt med flagermuse-lamper… og være ude i mørke. Så hvor tumlingene havde hygge i mørket – har de lidt modsat haft uhygge i mørket med nogle skræmmende historier.

Piltene har været ude i bålhytten og bålhyttet! Så de har hygget om bål og haft gang i både snobrød og skumfiduser. Men det var ikke alt samme “bare” hygge (selvom det må man godt) – de havde også lidt grundlæggende førstehjælp med fokus på bål… Men SÅ også mere hygge.

Både væbnerne og 2. seniorvæbnerne har begge været igang med forberedelse til sommerlejr. De har dog kastet sig over noget lidt forskelligt – ja, og så dog. Væbnerne har været ved at lave siddepuder, hvor 2. seniorvæbnerne har været ved at reparere strandstole. Så begge hold har da lavet noget de skal sidde på. Det er også vigtigt at have noget godt at sidde på til sådan en lejr.

Mødeaften 1. februar 2016

(Synges på “det sørme, det’ sandt, december”… godt og vel)

Det’ sørme, det’ februar, det’ blæser
Den korteste måned – for alle især.
Og så render vi rundt – og vi glemmer,
at det snart er forår og fas-te-lavn,
hvor vi er klædt ud – og går ud på tur.
Det sørme, det’ snart, det’ februaaar!

Tumlingene har fortsat deres fugle-mad projekt og har denne gang suppleret fuglemad-bægrene med noget rosin på tråd – og i aften fik de lov til at få det med hjem. Så der bliver noget at hænge op til fuglene hjeme hos dem selv.

Piltene har haft førstehjælp i aften og har lært noget grundlæggende. De har været omkring alt muligt nyttigt som… hvordan man tilkalder hjælp, plaster og forbindinger, stads om solstik, forbrændinger og lignende.

Væbnerne forsætter med tage deres “FDF Liv”-mærke og er derfor igen ude i byen et sted. Vi ved dog ikke lige hvor de er taget hen – men mon ikke det har været meget spændende… derude… i verdenen.

1. Seniorvæbnerne har haft deres smagsløg (og mod) udfordret i aften, da de har kastet sig ud i en blindsmagning. De har sat på en række med bind for øjnene og skulle smage på en masse forskelligt.

2. Seniorvæbnerne er ved et video projekt – De har kigget på en masse action-præget film fra deres tur til norge i sommers, for at klippe det sammen og måske ligge noget musik over. Vi venter spændt på et resultat… meeen der skal jo også lige være plads til hygge.

Mødeaften 25. januar 2016

Efter en uge + med masser af sne er det meget pludseligt tø-vejr. Det har nærmest mindet om forårs-vejr i dag. At der pludselig er smat i stedet for sne falder fint sammen med nogle holds program – og passer mindre med andres.

Tumlingene forbereder sig fint til foråret og har i aften været ved at lave fugle-mad-kop-dimser. Og det er ikke “bare” almindelig fugle mad. Tumlingene tænkte at der skulle være lidt lækkerier til fuglene, så derfor skulle der også pebernødder i. Fuglemaden skal lige størkne ind til næste gang, så skal de ud og hænge dem op.

Væbnerne er fortsat ved at tage mærket FDF-liv og er derfor igen på “udflugt” i Herning. Målet denne gang har været Minde-parken, hvor de har skulle høre lidt om minde-statuen der… Og så ellers bare hygge i parken.

1. Seniorvæbnerne har haft hygge aften med film og kage. De satte biograf op i fælles-rummet og så filmen Big Hero 6. Super hygge.

2. Seniorvæbnerne skulle være igang med et musik-projekt af en eller anden slags. Lyder spændende – men vi ved ikke så meget om det.

Mødeaften 18. januar 2016

Vi er i gang med et nyt år og er ret meget startet året ud med sne! I den anledning har en masse af børnene været pakket ind i dyne-jakker og varmt tøj og brugt mødeaftenen udenfor.

Tumlingene og pilte har været på et fælles løb rundt om og i nærheden af Krummen. Et EVENTYR-LØB. Så de har været på alle mulige poster med tema omkring alt fra Snehvide til Frost – som begge dele passer fint til vejret… Og så blev der også lidt tid imellem posterne til at lege med noget sne.

Væbnerne har været på udflugt. Det vil sige, at de er ved at tage mærket FDF- liv og derfor har været rundt til nogle vare-mærker i Herning. I denne omgang har de været omkring både Elia og Biblioteket. Så er planen at se noget andet en anden gang.

1. Seniorvæbnerne startede deres møde ud med at lege med fireballs. Altid en spændende aktivitet, da det er lidt sjovt at man kan junglere med sådan nogle brændende bolde uden at brænde sig. De ville også lige benytte sig af sne-vejret, så fandt nogle kælke på loftet og drog imod kælkebakken.

2. Seniorvæbneren har prøvet at arbejde i at filme med GoPro. De startede ud med at følge FDF’erne der tog til kælkebakken, så det er spændende hvad det er blevet til. Satsningen er at de får klippet noget sammen, der kan bruges til at promovere kredsen. Det viser sig dog at være llidt svært at filme noget sådan en mandag-aften… Spoilers… det er mørkt!

Juleafslutning 2015

Det er dagen før dagen, før lidt flere dage du ved – og lige netop derfor har vi denne mandag afholdt dette års juleafslutning! Sådan en aften som denne er hele kredsen selvfølgelig samlet om julehyggen – og hvordan hygges der bedre end med julegodter? Hvordan bliver julegodter bedre, end når de er hjemmelavet?

Derfor skulle holdene hver især også dyste i en Jule-Masterchef konkurrence, hvor de fik chancen for at præsentere deres mesterværk for de 2 hårde (men til tider retfærdige) dommere. Det var ikke bestemt på forhånd hvad holdene skulle lave – de ganske enkelt bare udleveret en række ingredienser, og så måtte de bare få gang i fantasien… Og der var i den grad gang i fantasien.

Tumlingene stillede op med jødekager og et forsøg på hjemmelavet marcipan, Piltene lavede chokosnitter med blå FDF-glasur, Væbnerne lave en slags drømmekage, 1. Seniorvæbnerne lave vellykkede vandbakkelser og 2. Seniorvæbnerne lavede pandekager og romkugler. Så man kan rolig sige, at dommerne blev præsenteret for meget forskelligt.

Dommerne erklærede 1. Seniorvæbnernes vandbakkelse som vindere – og deres leder fik udleveret nogle godter til holdet.

Vi takker af for en rigtig god sæson og vi er klar på at tage hul på en ny 11. januar, hvor vi starter op igen. God jul og rigtig godt nytår!

Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152