Mødeaften 25. januar 2016

Efter en uge + med masser af sne er det meget pludseligt tø-vejr. Det har nærmest mindet om forårs-vejr i dag. At der pludselig er smat i stedet for sne falder fint sammen med nogle holds program – og passer mindre med andres.

Tumlingene forbereder sig fint til foråret og har i aften været ved at lave fugle-mad-kop-dimser. Og det er ikke “bare” almindelig fugle mad. Tumlingene tænkte at der skulle være lidt lækkerier til fuglene, så derfor skulle der også pebernødder i. Fuglemaden skal lige størkne ind til næste gang, så skal de ud og hænge dem op.

Væbnerne er fortsat ved at tage mærket FDF-liv og er derfor igen på “udflugt” i Herning. Målet denne gang har været Minde-parken, hvor de har skulle høre lidt om minde-statuen der… Og så ellers bare hygge i parken.

1. Seniorvæbnerne har haft hygge aften med film og kage. De satte biograf op i fælles-rummet og så filmen Big Hero 6. Super hygge.

2. Seniorvæbnerne skulle være igang med et musik-projekt af en eller anden slags. Lyder spændende – men vi ved ikke så meget om det.

Comments are closed.