Velkommen til FDF Herning Nord

Fællesskab og oplevelser for livet

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Gennem leg og opfinderi udfordrer vi os selv, børnene og den verden vi lever i. Vi skaber fællesskab og oplevelser for livet, i samarbejd med børnene. Kernen i FDF er fællesskab, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt, uanset baggrund, alder og evner er kernen i FDF – Læs mere om hvad FDF er.

Her kan du følge med i alt, hvad der sker i vores FDF-kreds. Med menuen øverst kan du nemt finde det du leder efter. Om det du leder efter så er et enkelt holds egen side, kredskalenderen, tilmelding til et arrangement eller noget helt andet.

Mødeaften hver mandag
(med undtagelse af helligdage og udenfor sæsonen)

Pusling 6-7 år:kl. 16.30 – 17.30
Tumling 7-9 år:kl. 17.30 – 19.00
Pilte 9-11 år:kl. 18.00 – 19.30
Væbner 11-13 år:kl. 18.00 – 19.30
Seniorvæber 13-15 år:kl. 18.00 – 19.30
Seniorer 16-18år:kl. 18.30 – 20.00

Herunder kan du læse indslag fra ledere og andet godt-folk og følge løbende med i, hvad sker i kredsen.


Mødeaften 19. oktober 2015

Der har været 2 mandage, hvor der ikke har været almindelig mødeaften. Den ene fordi det var efter kredsweekenden, og den andet fordi det har været efterårs-ferie. Men selv om der ikke har været almindelig møde i efterårsferien, så havde vi her i kredshuset en mini-lejr som en del af Aktiv Ferie. Et vellykket arrangement hvor en masse børn fra området fik muligheden for at smage på det at være FDF’er.

Men de har ikke været de eneste, der har skulle prøve at være FDF’er, for tumlingenes FORÆLDRE har rent faktisk skulle prøve at være FDF’er for en aften. Tumlingene selv har nemlig lavet et FDF-møde – og det var deres egne forældre skulle deltage! Så børnene havde hver især stået for nogle forskellige poster, som forældrene (og nogle ledere) så skulle prøve at igennem. Så de har prøvet flødebollespisning, fodbold, sækkeløb, hockey, forhindringsbane og føle Kim’s leg – og alle poterne var noget en tumling selv stod for.

Piltene er ved at tage løb-mærke niveau 1 og har derfor i aften været ud på løb i området. Det var et foto-løb, hvor de har skulle følge kort med markering af hvad de skulle tage billede af. Det ER jo begyndt at blive noget mørk her i de tidlige aften-timer, så det gav vist lidt udfordringer med at tage et godt motiv – men alt i alt gik det vist meget godt.

Væbnerne er i gang med at tage førstehjælps-mærke niveau 3 og det er i aften de er startet op. Derfor har det i aften været grundlæggende førstehjælp de har haft, men kommende aftener byder på noget mere advanceret. Det er selvsagt nyttig kunden for alle FDF’er og derfor er det også nået de fleste oplever at have noget om… Og så er det jo altid sjovt at få lov til at vikle sin leder ind i bandage.

Begge seniorvæbner hold har været på besøg i Gullestrup FDF, så dem har vi ikke set så meget til i aften. Efterhånden har der været en del af sådanne aftener med samarbejde på tværs af kredsene og det bidrager også til at fastholde kontakten til sommerlejr-venner.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 21. september 2015

Denne mandag bød på lidt kedelig grå-vejr med en lille smule regn, men vi er efterhånden også godt igennem september, så det er der nok ikke noget at sige til. Det er heldigvis faldt fint sammen med holdenes planlagte program, der alle lagde op til inde-aktiviteter.

Tumlingene har skulle prøve at være i ledernes sko og har været ved at planlægge et meget hemmeligt løb – for nogle om mange mange møder… Og fordi det er så hemmeligt, så skyndte de også at løbe op og dække tavlen til da vi ville tage billede. Så vi ved slet ikke hvad der skal ske – og hvem det sker for… Men det lyder ALT sammen meget spændende. Der blev også lidt tid til at komme ud at lege – for så var vejret heller ikke værre.

Piltene har rodet frygtelig i køkkenet, da de har haft “Den Store Bagedag”. De kastede sig ganske enkelt ud i det spændende bage-projekt…at lave muffins! Der var lige en kort forhindring i at det viste sig at Krummens køkken manglede nogle almindelige varer, men det blev dog hurtigt løst af en leder. På trods af meget panik i køkkenet blev resultatet vist meget godt.

Væbnerne har været på mobil-løb – Så de valgte rent faktisk at trodse vejret, da de skulle ud på et Woop-app-løb. Det er et slags gps-løb, hvor de så skal følge de kortlagt poster. Ud over det skulle de også have en kasse på hovedet… og prøve at komme igennem en forhindringsband ved kun at igennem mobil-kameraet.

1. Seniorvæbnerne kastede sig ud i en kuglebane-konkurrence, hvor de (som beskrivelsen nok antyder) skulle dyste i at lave den bedste kuglebane. For at gøre opgaven lidt mere interessant, vedtog de i starten af mødet 5 sætninger, som de udelukkende måtte bruge til at kommunikere med. Ikke de mest oplagte sætninger, men de fik da lavet nogle kuglebaner på trods.

2. Seniorvæbnerne skulle teste en hypoteser og finde ud af “er det muligt?”. De har f.eks. været ved at teste hvorvidt et rugbrød altid lander med pålægssiden nedad… og efterfølgende testet om det gør nogen forskel, om der er mayonaise eller marmelade smurt på. Vi forventer selvfølgelig, at de skriver en afhandling om emnet.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 7. sep 2015

Så er det i aften, vi har den årlige lodseddel-aften i kredsen, og det har virkeligt været noget ordenligt sen-sommer-vejr med høj solskin og alt muligt. Som det er hvert år, har der været en konkurrence imellem holdene om hvilket hold der sælger flest pr. deltager. Det hold der vinder, vinder så en bowling tur for hele holdet. Hvilket blev 1. seniorvæbnerne.

Man skulle tænke at nogle af seniorvæbnerne var ret trætte idag, for over weekenden har vi ellers haft 1. seniorvæbnerne afsted på Pioneer Challenge. Det er en pioner-udfordring, der foregår over en weekend. Sidste år skulle deltageren bygge en lejr-plads på vandet – og i år var temaet “air” så de skulle bygge en lejr-plads i luften. Vejret var lidt vådt (læs “meget”) – men de havde en god, udfordrende weekend. Weekenden endte med en 3. plads ud af  5. patruljer. Seniorvæbnerne var godt tilfredse. Besøg 1. seniorvæbnernes egen hold-side for at se billeder fra weekenden.

Mødeaften 31. august 2015

Det har været en RIGTIG regnfuld møde-aften – og på trods af det, var næsten alle holdene ude i regnen og lave aktiviteter. Så bliver det bare ikke mere FDF-agtigt.

Tumlingene har været ude i regnen – og været på pølse-løb. De alle har haft en pølse med som er blevet navngivet, døbt og med ude på eventyr. Mange af pølserne var så kommet til skade og skulle syes. Det var vist fordi, de skulle springe faldskærm… altså pølserne.

Piltene har været ude i regnen – og lavet bål. Heldigvis har vi jo et overdækket bålsted, så de har kunne holde sig fint tørre. De er jo ved at tage et bål-mærke og er idag blevet færdige med at tage det. De har idag været ved at lave snobrød, og har derfor også skulle lære at håndtere dolk. Det er jo nødvendigt for at kunne snitte sin egen snobrødspind.

Væbnerne har været ude i regnen – og bundet rafter. De har virkelig bare stået midt på plænen med deres pioneer-projekter og blevet drivvåde. Så bliver man vist ikke mere FDF-agtig… OG væbner-agtig.

1. Seniorvæbnerne har været ude i regnen – og bundet rafter. De er dog lidt mere målrettet i deres pioneer-projekt, da de har brugt aftenen som forberedelse til Pioneer Challenge. De har været et smut ude i blandt træerne i læ-hegnet, for at øve sig i at lave en hævet platform imellem træer… Og så har de jo også været lidt i læ for regnen derinde… lidt.

2. Seniorvæbnerne har været INDE og gemt sig fra regnen?!?! De har nemlig været ved at forberede sig til Senior Festival… og det gør man nok bedst indenfor åbenbart 😉
Rent faktisk har de slået telt op (indenfor), øvet noget trangia-stads – og åbenbart været oppe på loftet og jagte spøgelser… Altså typiske ting der giver mening at forberede sig i før Senior Festival.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 24. august 2015

Der har rigtig været gang i huset i aften – eller i hvert fald ude omkring huset. Udover at vi oven på sæsonstart har fået lidt ekstra børn på holdene, er seniorne også begyndt som leder-assistenter på OG så har vi haft besøg udefra. Så pænt mange folk rundt omkring.

Tumlingene har taget deres hjemmelavede hoppe-bolde i brug fra sidste gang, og så har de været ved at færdiggøre den kuglebane, de begyndte sidste gang. Banen fungerede ganske godt og havde alt muligt spændende detaljer som sidevejs loop med.

Piltene er startet med at tage bål-mærke og har derfor brugt mødet i ude i bålhytten. Så de har prøvet at skulle starte bål op fra bunden, blevet sat ind forskellige båltyper og sådan nogle bål-agtige ting.

Væbnerne er i fuld gang med pioner-arbejde – og fordi man ikke rigtig får meget pioner-arbejde uden bessnøringer, er det selvfølgelig det væbnerne er startet med at skulle lære. Man skal jo kravle før man kan gå – og lære at binde før det kan stå. Senere på aften kom de også lidt videre, for der stod da noget der mindede om begyndelsen af et raftebord.

Begge seniorvæbner-hold har haft en “vi-mindes-turen-til-Norge”-aften og har derfor også haft besøg fra Gullestrup FDF. Så de har haft lidt fælles tonse-lege og set billeder og film fra turen sammen… og til der var forældrene også inviteret at se med. Alt i alt et hyggeligt møde med minder om en god tur.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152