Der har rigtig været gang i huset i aften – eller i hvert fald ude omkring huset. Udover at vi oven på sæsonstart har fået lidt ekstra børn på holdene, er seniorne også begyndt som leder-assistenter på OG så har vi haft besøg udefra. Så pænt mange folk rundt omkring.
Tumlingene har taget deres hjemmelavede hoppe-bolde i brug fra sidste gang, og så har de været ved at færdiggøre den kuglebane, de begyndte sidste gang. Banen fungerede ganske godt og havde alt muligt spændende detaljer som sidevejs loop med.
Piltene er startet med at tage bål-mærke og har derfor brugt mødet i ude i bålhytten. Så de har prøvet at skulle starte bål op fra bunden, blevet sat ind forskellige båltyper og sådan nogle bål-agtige ting.
Væbnerne er i fuld gang med pioner-arbejde – og fordi man ikke rigtig får meget pioner-arbejde uden bessnøringer, er det selvfølgelig det væbnerne er startet med at skulle lære. Man skal jo kravle før man kan gå – og lære at binde før det kan stå. Senere på aften kom de også lidt videre, for der stod da noget der mindede om begyndelsen af et raftebord.
Begge seniorvæbner-hold har haft en “vi-mindes-turen-til-Norge”-aften og har derfor også haft besøg fra Gullestrup FDF. Så de har haft lidt fælles tonse-lege og set billeder og film fra turen sammen… og til der var forældrene også inviteret at se med. Alt i alt et hyggeligt møde med minder om en god tur.
Comments are closed.