Warning: Undefined property: WP_Error::$cat_ID in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/themes/Reverie-Herning2/archive.php on line 9

Warning: Attempt to read property "post_content" on null in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/themes/Reverie-Herning2/archive.php on line 13

Mødeaften 21. september 2015

Denne mandag bød på lidt kedelig grå-vejr med en lille smule regn, men vi er efterhånden også godt igennem september, så det er der nok ikke noget at sige til. Det er heldigvis faldt fint sammen med holdenes planlagte program, der alle lagde op til inde-aktiviteter.

Tumlingene har skulle prøve at være i ledernes sko og har været ved at planlægge et meget hemmeligt løb – for nogle om mange mange møder… Og fordi det er så hemmeligt, så skyndte de også at løbe op og dække tavlen til da vi ville tage billede. Så vi ved slet ikke hvad der skal ske – og hvem det sker for… Men det lyder ALT sammen meget spændende. Der blev også lidt tid til at komme ud at lege – for så var vejret heller ikke værre.

Piltene har rodet frygtelig i køkkenet, da de har haft “Den Store Bagedag”. De kastede sig ganske enkelt ud i det spændende bage-projekt…at lave muffins! Der var lige en kort forhindring i at det viste sig at Krummens køkken manglede nogle almindelige varer, men det blev dog hurtigt løst af en leder. På trods af meget panik i køkkenet blev resultatet vist meget godt.

Væbnerne har været på mobil-løb – Så de valgte rent faktisk at trodse vejret, da de skulle ud på et Woop-app-løb. Det er et slags gps-løb, hvor de så skal følge de kortlagt poster. Ud over det skulle de også have en kasse på hovedet… og prøve at komme igennem en forhindringsband ved kun at igennem mobil-kameraet.

1. Seniorvæbnerne kastede sig ud i en kuglebane-konkurrence, hvor de (som beskrivelsen nok antyder) skulle dyste i at lave den bedste kuglebane. For at gøre opgaven lidt mere interessant, vedtog de i starten af mødet 5 sætninger, som de udelukkende måtte bruge til at kommunikere med. Ikke de mest oplagte sætninger, men de fik da lavet nogle kuglebaner på trods.

2. Seniorvæbnerne skulle teste en hypoteser og finde ud af “er det muligt?”. De har f.eks. været ved at teste hvorvidt et rugbrød altid lander med pålægssiden nedad… og efterfølgende testet om det gør nogen forskel, om der er mayonaise eller marmelade smurt på. Vi forventer selvfølgelig, at de skriver en afhandling om emnet.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 7. sep 2015

Så er det i aften, vi har den årlige lodseddel-aften i kredsen, og det har virkeligt været noget ordenligt sen-sommer-vejr med høj solskin og alt muligt. Som det er hvert år, har der været en konkurrence imellem holdene om hvilket hold der sælger flest pr. deltager. Det hold der vinder, vinder så en bowling tur for hele holdet. Hvilket blev 1. seniorvæbnerne.

Man skulle tænke at nogle af seniorvæbnerne var ret trætte idag, for over weekenden har vi ellers haft 1. seniorvæbnerne afsted på Pioneer Challenge. Det er en pioner-udfordring, der foregår over en weekend. Sidste år skulle deltageren bygge en lejr-plads på vandet – og i år var temaet “air” så de skulle bygge en lejr-plads i luften. Vejret var lidt vådt (læs “meget”) – men de havde en god, udfordrende weekend. Weekenden endte med en 3. plads ud af  5. patruljer. Seniorvæbnerne var godt tilfredse. Besøg 1. seniorvæbnernes egen hold-side for at se billeder fra weekenden.

Mødeaften 31. august 2015

Det har været en RIGTIG regnfuld møde-aften – og på trods af det, var næsten alle holdene ude i regnen og lave aktiviteter. Så bliver det bare ikke mere FDF-agtigt.

Tumlingene har været ude i regnen – og været på pølse-løb. De alle har haft en pølse med som er blevet navngivet, døbt og med ude på eventyr. Mange af pølserne var så kommet til skade og skulle syes. Det var vist fordi, de skulle springe faldskærm… altså pølserne.

Piltene har været ude i regnen – og lavet bål. Heldigvis har vi jo et overdækket bålsted, så de har kunne holde sig fint tørre. De er jo ved at tage et bål-mærke og er idag blevet færdige med at tage det. De har idag været ved at lave snobrød, og har derfor også skulle lære at håndtere dolk. Det er jo nødvendigt for at kunne snitte sin egen snobrødspind.

Væbnerne har været ude i regnen – og bundet rafter. De har virkelig bare stået midt på plænen med deres pioneer-projekter og blevet drivvåde. Så bliver man vist ikke mere FDF-agtig… OG væbner-agtig.

1. Seniorvæbnerne har været ude i regnen – og bundet rafter. De er dog lidt mere målrettet i deres pioneer-projekt, da de har brugt aftenen som forberedelse til Pioneer Challenge. De har været et smut ude i blandt træerne i læ-hegnet, for at øve sig i at lave en hævet platform imellem træer… Og så har de jo også været lidt i læ for regnen derinde… lidt.

2. Seniorvæbnerne har været INDE og gemt sig fra regnen?!?! De har nemlig været ved at forberede sig til Senior Festival… og det gør man nok bedst indenfor åbenbart 😉
Rent faktisk har de slået telt op (indenfor), øvet noget trangia-stads – og åbenbart været oppe på loftet og jagte spøgelser… Altså typiske ting der giver mening at forberede sig i før Senior Festival.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 24. august 2015

Der har rigtig været gang i huset i aften – eller i hvert fald ude omkring huset. Udover at vi oven på sæsonstart har fået lidt ekstra børn på holdene, er seniorne også begyndt som leder-assistenter på OG så har vi haft besøg udefra. Så pænt mange folk rundt omkring.

Tumlingene har taget deres hjemmelavede hoppe-bolde i brug fra sidste gang, og så har de været ved at færdiggøre den kuglebane, de begyndte sidste gang. Banen fungerede ganske godt og havde alt muligt spændende detaljer som sidevejs loop med.

Piltene er startet med at tage bål-mærke og har derfor brugt mødet i ude i bålhytten. Så de har prøvet at skulle starte bål op fra bunden, blevet sat ind forskellige båltyper og sådan nogle bål-agtige ting.

Væbnerne er i fuld gang med pioner-arbejde – og fordi man ikke rigtig får meget pioner-arbejde uden bessnøringer, er det selvfølgelig det væbnerne er startet med at skulle lære. Man skal jo kravle før man kan gå – og lære at binde før det kan stå. Senere på aften kom de også lidt videre, for der stod da noget der mindede om begyndelsen af et raftebord.

Begge seniorvæbner-hold har haft en “vi-mindes-turen-til-Norge”-aften og har derfor også haft besøg fra Gullestrup FDF. Så de har haft lidt fælles tonse-lege og set billeder og film fra turen sammen… og til der var forældrene også inviteret at se med. Alt i alt et hyggeligt møde med minder om en god tur.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152

Mødeaften 17. august 2015

Så er vi klar oven på en ny sæson oven på en veloverstået sommer. Der er en masse velkendte ansigter, men også nogle nye  – og vi glæder os rigtig meget til at tage hul på et nyt halvår med en masse aktiviteter sammen. Mange af de store har haft en spændende tur til Norge, hvor de rigtig har fået udfordret sig selv og hinanden – og har uden tvivl fået nogle uforglemmelig minder med hjem. Det er klart, at der er en masse der rykker op – og det har så også gjort, at vi nu har 1. og 2. Senior Væbnere. Bemærk om mødetiden på dit hold er blevet lavet om.

Tumlingene kastede sig med det samme ud at lave noget sjovt, så de har lavet egne hoppe-bolde. Da det tager noget tid for sådan nogle at tørre, blev der tid til at lege i læ-hegnet… og fordi de netop havde lavet bolde – var det jo oplagt at kaste sig over at begynde at lave kuglebane.

Piltene var ude på en slags pilte-indvielses-løb, hvor de skulle ud i alle mulige pilte-agtige øvelser. Lidt lige som de døve, stumme og blinde aber, har de f.eks. skulle prøve at være… ja – døve, stumme og blinde.

Både væbner-forældre og væbnerne selv var inviteret til mødet, da lederne havde en masse at fortælle om den kommende sæson. Det lyder lidt kedeligt, men det er kun fordi lederne virkelig har gang i et spændende koncept, der kommer til at strække sig over hele sæsonen. Det er garanteret at blive spændende, og vi glæder os til at høre mere om det.

Det må have kriblet med at komme igang med FDF igen, for 1. Seniorvæbnerne var rent faktisk i gang før tid og allerede ved at gøre klar til bål inden mødet officielt var begyndt – Der er jo en masse ting at fortælle oven på sådan en ferie – om ikke andet så lige reflektere over turen til Norge sammen med Gullestrup FDF… Og alle ved jo at sådan noget gør man bedst, hvis man hygger rundt om et bål, med snobrød.

Det lader til at flere af holdene har kastet sig over et bold-tema, for 2. Seniorvæbnerne har været ved at lave nogle såkaldte “Squishyballs”. Det er noget med at fylde nogle balloner med mel… og så bliver boldene… squishy. Fordi der lige var nemmere at bruge kartoffel-mel blev Squishyballs’ene lidt mindre squishy – men uanset hvad blev de ret sjove.

Vi har i aften set alle Seniorne til møde igen… rent faktisk for første gang i 1 år, da mange af dem har været på efterskole. De har gjort det de gør bedst og egentlig bare rå-hygget med noget kaffe og snak om alting.


Warning: Undefined property: stdClass::$options in /var/www/herningnord.dk/public_html/wp-content/plugins/photo-gallery/framework/WD_BWG_Theme.php on line 1152