FDF skjold

Velkommen til FDF Herning Nord

Fællesskab og oplevelser for livet

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Gennem leg og opfinderi udfordrer vi os selv, børnene og den verden vi lever i. Vi skaber fællesskab og oplevelser for livet, i samarbejd med børnene. Kernen i FDF er fællesskab, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt, uanset baggrund, alder og evner er kernen i FDF – Læs mere om hvad FDF er.

Her kan du følge med i alt, hvad der sker i vores FDF-kreds. Med menuen øverst kan du nemt finde det du leder efter. Om det du leder efter så er et enkelt holds egen side, kredskalenderen, tilmelding til et arrangement eller noget helt andet.

Mødeaften hver mandag
(med undtagelse af helligdage og udenfor sæsonen)

Pusling 6-7 år: kl. 17.30 – 19.00
Tumling 7-9 år: kl. 17.30 – 19.00
Pilte 9-11 år: kl. 17.30 – 19.00
Pilte Gullestrup 7 -11 år: kl. 18.30 – 20.00
Væbner 11-13 år: kl. 18.30 – 20.00
Seniorvæber 13-15 år: kl. 18.30 – 20.30
Seniorer 16-18år: kl. 18.30 – 20.30

Herunder kan du læse indslag fra ledere og andet godt-folk og følge løbende med i, hvad sker i kredsen.


Er det nu ?? Ja det er det….

Så blev det endelig tid til starte en ny sæson op hos FDF Herning Nord.

Vi har glædet os til at være sammen med jer igen til verden bedste fritidsaktivitet, dele en masse oplevelser og skæg med jer alle sammen.

Børnene skal trækkes op på deres kommende hold eller bydes velkommen tilbage på det allerede kendte hold.

Sæbekassebiler skal pimpes og afprøves.

Vi ses mandag den 20/08 kl 18-19.30

 

Mange blå hilsner

Jeres ledere. ?

Landsskue 2018

Endnu engang blev FDF Herning Nord inviteret til at deltage i Landsskue i Herning, sammen med Hedeager Kirken. Vi havde en fantastisk dag, med temaet “Næstekærlighed”, hvor vi havde en masse børn i gennem vores lille stjerneløb og fik uddelt en kæmpe bunke Sille&Sigurd mini bøger til glade børn i farten. Vi glæder os allerede til næste år!

Sommerlejr – Pakkeliste

Pakkeliste..:

  • Drikkedunk
  • Tøj efter vejret til alle dage
  • Badetøj
  • Håndklæde
  • Sovedyr
  • Sovepose
  • Toilet grej
  • Solcreme
  • Lagen
  • Nattøj
  • Gode gå sko
  • Dagsrygsæk ( Lille )
  • Ekstra sæt tøj ( Inkl. undertøj og sokker )
  • Godt humør
  • Sygesikringsbevis
  • Medicin evt.
  • FDF Skjorte
  • Sangbog
  • Lommelygte

 

 

Skal man løbe i Matador?

I mandags kom seniorvæbnere og seniorer på afveje da de skulle spille et spil matador. Pladen var lavet med vejnavne fra lokalområdet og ville man købe en vej måtte man på en løbetur ud til vejen for at hente sit bevis. Det gjorde at ungerne næsten hele tiden var ude af huset for at få fat i så mange veje som muligt. Vinderen i denne omgang blev gult hold med 2000 kr. 🙂 Det var super hyggeligt og vi glæder os til en revanche næste år.