
Velkommen til FDF Herning Nord
Fællesskab og oplevelser for livet
I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Gennem leg og opfinderi udfordrer vi os selv, børnene og den verden vi lever i. Vi skaber fællesskab og oplevelser for livet, i samarbejd med børnene. Kernen i FDF er fællesskab, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt, uanset baggrund, alder og evner er kernen i FDF – Læs mere om hvad FDF er.
Her kan du følge med i alt, hvad der sker i vores FDF-kreds. Med menuen øverst kan du nemt finde det du leder efter. Om det du leder efter så er et enkelt holds egen side, kredskalenderen, tilmelding til et arrangement eller noget helt andet.
Mødeaften hver mandag
(med undtagelse af helligdage og udenfor sæsonen)
Pusling 6-7 år: | kl. 16.30 – 17.30 |
Tumling 7-9 år: | kl. 17.30 – 19.00 |
Pilte 9-11 år: | kl. 18.00 – 19.30 |
Væbner 11-13 år: | kl. 18.00 – 19.30 |
Seniorvæber 13-15 år: | kl. 18.00 – 19.30 |
Seniorer 16-18år: | kl. 18.30 – 20.00 |
Herunder kan du læse indslag fra ledere og andet godt-folk og følge løbende med i, hvad sker i kredsen.
Sankt Hans 2019
Traditionen tro – er vi tilbage for fuld musik
Skt. Hans festen ved Fuglsang Sø er et lokalt arrangement, som er drevet af frivillige kræfter fra DDS og FDF.
Program:
17:00 Pladsen åbner
Der sælges pølser, øl, sodavand, kaffe/the, kakao, kage og is. (Mad og drikkevarer købes på pladsen).
17:45 Børne Sankt. Hans bål
Underholdning i børnehøjde inden børne Sankt Hans bålet tændes – Efterfulgt af gratis aktiviteter for børnene bl.a. snobrødsbagning, kanosejlads, træperler, flødebollekastemaskine og skattejagt.
18:00 Den Skaldede Duo spiller, indtil aftenen slutter
20:00 Thomas Skov Gaardsvig holder årets båltale
Derefter tændes bålet
Husk – Sæt kryds i kalenderen, tryk “deltag” og del meget gerne med dine venner og bekendte.
Tag et tæppe eller en klapstol med og nyd det hyggelige samvær omkring bålet til god musik.
Arrangementet er arrangeret af frivillige fra:
FDF Herning Nord
Tjørringspejderne & 1. Hede Herning – Det Danske Spejderkorps
Vi glæder os til at se dig…
Find den online begivenhed på Facebook her: Skt. Hans 2019 v/ fuglsangsø