Overnatning

Om aftenen, fredag d. 2/11 mødtes 5 væbnere i Krummen, for at overnatte i den selv-byggede hytte. Det skulle afprøves om den ville holde – og om vi selv ville hold ud, der var rim i græsset lørdag morgen.

Det hele begyndte med, at 2 af væbnerne græde i 15 minutter, men det var ikke hjemve eller tanken om at sove ude, nej der skulle snittes løg og porrer til aftensmaden.

Aftensmaden blev lavet over Trangia i bålhytten – pasta og kødsovs med løg, porrer, champignon og tomater. Alle var mætte da vi var færdige med at spise ca. 21,30. Så skulle der vaskes op og ryddes op, inden vi kunne komme på langs.

Der kæmpes der med soveposer, ligge underlag, tøjskifte, uldtæpper og pandelamper …. kl. ca. 23,30 prøver alle på at sove.

På et tidspunkt i løbet af natten, vågner vi ved, at hele konstruktionen ryster som om, nogen har stillet en pladevibrator ind i hytten. Næste morgen, medens vi spiser havregrød, kommer det frem, at en af de seje væbnere mente, at blot man havde en uldtæppe over sig, kunne man holde varmen. Den medbragte sovepose, blev aldrig pakket ud,  det var ikke en pladevibrator – men en kold væbner der var skyld i at det hele rystede :-).

Så skal vi have varmen igen

 

Synd for de, der ikke fik prøvet, at overnatte ude i november måned, og tak til alle der deltog.

Lederen.

 

 

 

 

 

Så er det bygge tid

Byg-selv shelter.

Vi er nu godt i gang med efterårs sæsonen og det er allerede mørkt efter den første time. Det afholder selvfølgelig ikke væbnerne fra at bygge et shelter oppe i træerne.

Alle deltager, både med at slæbe rafter og lave besnøringer, konstruktionen bliver testet løbende, så den forhåbentlig 😉 kan bære os alle samme når vi skal sove ude.
Vi satser lidt på at mødes til sen aftensmad d. 26. oktober, hvorefter vi vil hygge os lidt, inden vi kravler i soveposerne. Efter en, forhåbentlig god nats søvn i det ”selv-byggede” shelter,  spiser vi morgenmad sammen kl. 8.00 og tager hjem senest kl. 10.00.

Dette er med alle forbehold – manglende deltagelse – storm +++ 🙂