Om aftenen, fredag d. 2/11 mødtes 5 væbnere i Krummen, for at overnatte i den selv-byggede hytte. Det skulle afprøves om den ville holde – og om vi selv ville hold ud, der var rim i græsset lørdag morgen.
Det hele begyndte med, at 2 af væbnerne græde i 15 minutter, men det var ikke hjemve eller tanken om at sove ude, nej der skulle snittes løg og porrer til aftensmaden.
Aftensmaden blev lavet over Trangia i bålhytten – pasta og kødsovs med løg, porrer, champignon og tomater. Alle var mætte da vi var færdige med at spise ca. 21,30. Så skulle der vaskes op og ryddes op, inden vi kunne komme på langs.
Der kæmpes der med soveposer, ligge underlag, tøjskifte, uldtæpper og pandelamper …. kl. ca. 23,30 prøver alle på at sove.
På et tidspunkt i løbet af natten, vågner vi ved, at hele konstruktionen ryster som om, nogen har stillet en pladevibrator ind i hytten. Næste morgen, medens vi spiser havregrød, kommer det frem, at en af de seje væbnere mente, at blot man havde en uldtæppe over sig, kunne man holde varmen. Den medbragte sovepose, blev aldrig pakket ud, det var ikke en pladevibrator – men en kold væbner der var skyld i at det hele rystede :-).
Synd for de, der ikke fik prøvet, at overnatte ude i november måned, og tak til alle der deltog.
Lederen.
Comments are closed.