Mandag d. 28/8 startede vi for alvor op i væbner gruppen.
Vi dystede, drengene mod pigerne, for at bevise at vi var værdige til at blive væbnere.
Første udfordring var at slå telt op, hvor vi blev vurderet på to ting: tid og kvalitet. Her vandt pigerne på tid og drengene på kvalitet.
Næste dyst, var at være kreative, da vi skulle have vand fra én spand til en anden, uden hjælpemidler. Der blev tænkt hurtigt på begge hold, og det var med en kneben sejr at drengene vandt.
Den sidste dyst, var at binde knob. Der var kamp til stregen, og pigerne fik gjort deres bedste, men det var drengene der fik sig sneget over målstregen på det sidste knob.
Vi sluttede aftenen af med kage og at aflægge væbner løftet!
Tak for en god aften!
Comments are closed.