FDF Herning 2. kreds støtteforening startede i 1983 under navnet FDF Herning 2. Kreds ’Venner & Forældreforening’ og blev oprettet af en gruppe mennesker med tæt tilknytning til kredsen.
Idag består foreningen af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, der hjælper og støtter kredsen ved forskellige arrangementer. Derudover er det støtteforeningen der hvert år afholder sommerafslutning og julemarked – og støtteforeningen udvælger ud fra nomineringer årets ildsjæl. Hvert år i maj-måned holdes der generalforsamling.
Støtteforeningens opgaver
– Generalforsamling
– Sommerafslutning.
– Årets Ildsjæl
– Julemarked.
– Lederpleje
– Støtte til arrangementer i kredsen.
Se vedtægter her
Sommerafslutning 2015
I maj afholdte Støtteforeningen sommerafslutning ved FDF Herning 2. Her var alle ledere, børn, forældre, bestyrelsen samt andre venner til Kredsen inviteret til en hyggelig afslutning på en dejlig sæson. Der var rigtig god opbakning til arrangementet. På trods af det manglende sommervejr blev grillen tændt og der var dækket op til en aften i godt selskab. Snakken gik vældigt hele aftenen, og folk var i godt humør. Der blev undervejs sunget nogle sange, Kredsledelsen fik ordet og kunne berette om årets gang i Kredsen. For børnene var der lavet et løb, og derudover fik vi også udnævnt Årets ildsjæl 2014. Alt i alt var det en rigtig hyggelig og vellykket aften.
Årets ildsjæl 2014 – Michael Engkær Engsig Madsen
Årets ildsjæl 2014 blev Michael da han er omsorgsfuld, arbejdsom samt meget engageret i FDF Herning 2. Han ligger utrolig mange kræfter og tanker i FDF, og han har især gjort en forskel i sin stræben efter at gøre Kredsen kendt – såvel indadtil som udadtil. Med sin evne til at tænke ud af boksen, sit store fokus og begejstring der smitter andre omkring ham, har han gennem en årrække formået, at gøre Kredsen meget mere synlig gennem et kæmpe stykke arbejde i PR. Derudover er han nu en del af Kredsledelsen sammen med Susanne. De to supplerer hinanden godt og sammen udgør de et stærkt Kredsledelses-team, hvor Michael ikke kun benytter hans ledelsesevner, men også er opmærksom på alles velbefindende i Kredsen.
Støtteforeningens bestyrelse
Bestyrelsens medlemmer tæller optimalt både repræsentanter for forældre, ledere og venner af kredsen. Bestyrelsen afholder møder efter behov (ca. 6 møder om året).
Medlemskab af Støtteforeningen er gratis og oprettes ved henvendelse til foreningen. Som medlem af foreningen bliver man via mail informeret om foreningens aktiviteter og er desuden stemmeberettiget til den årlige generalforsamling, hvor regnskabet fremlægges til godkendelse.
Hvis du har nogle spørgsmål eller kunne tænke dig at være medlem af Støtteforeningen,
så skriv på mailen: stoetteforeningfdfherning2@gmail.com