I aften har alle holdene rent faktisk samlet op på deres projekter fra sidste uge. En masse hold har arbejdet videre med rafter – men der har da også været plads til andet.
Tumlingene fortsatte deres agent-træning og i aften lavede de beskeder med USYNLIG skrift… Og måske skriften blev lige lovlig usynlig, for det viste sig at være ret svært at gøre skriften synlig igen – men man laver jo heller ikke usynlig skrift, for at det kan læses af folk. Så det må betragtes som en success. Udover det fik de også lige brugt morse-koder igen i aften for at tyde nogle perle-morsekode-snore.
Piltene har taget deres tipi ordenlig i brug og har derfor rent faktisk haft et glødebål og flyttet det ind i tipien. Så de har hygget med snobrød – og en MEGET varm tipi. Rent faktisk var det også lidt nogle luksus snobrød de havde gang i, hvor der var indrullet skinke og ost i dejen.
Væbnerne har fortsat arbejde på deres rafte-gynge – men startede lige mødet ud med gennemgang af nogle knob, sådan at deres gynge kunne gå hen og blive RIGTIG godt… Og det blev det også. Den er stress-testet af ALLE leder… på én gang! (eller måske hver for sig). Men den holdte til det.
Seniorvæbnerne har ligeledes fortsat på deres projekt fra sidste møde – karrusellen. Det virkede rent faktisk til, at det gik lidt langsomt med at få bygget den – men de endte med at blive færdig med den. OG den er også blevet ret god…
Så thmbs up til Seniorvæbnerne – I kan godt imponere 🙂
Comments are closed.