Vi er netop gået væk fra sommertid og hvilken bedre måde at fejre mørket på, end at have halloween-aktiviteter. Det er i hvertfald det flere af holdene i aften har valgt at gøre – og om det så er det der har været tanken bag, kan man kun gisne om… men måske er det bare at Halloween er lige om hjørnet.
Tumlingene er et af de hold der har Halloweenet, ved at kaste sig over at skære græskarhoveder. Der har været gang i kreativiteten og det er der blevet en masse uhyggelige hoveder ud af.
Både Piltene og Væbnerne har været oppe ved Hedeagerkirken og været på et uhyggeligt løb i mørket – og mon ikke det har været noget af et løb? Billederne ser i hvert fald ret spændende (og skræmmende) ud.
Seniorvæbnerne har valgt at kaste sig over noget heeelt andet – De har nemlig kigget på “køkken-eksperimenter”. Man kan måske sige at det i sig selv har været skræmmende på sin helt egen måde, for noget af det har alligevel set RET eksperimentelt ud. Såååå… det har vel været tale om en success?
Comments are closed.