Mødeaften 26. januar

Langt om længe er sneen faldet, for der er over weekenden faldt det fineste lag sne… som så desværre er tøet i løbet af idag. Så man kan kun håbe, at børnene har fået slåsset og bygget det sne de havde behov for over weekenden, for det blev der IKKE noget af til FDF-mødet i aften. Til gengæld har der været masser af sjov og tjuhej indenfor.

Tumlingene har haft DISCOAFTEN. Komplet med disco-lys som børnene selv havde taget med, musik og …dans? antageligt. I det mindste en masse vilde bevægelser – som man sikkert godt kan kalde “dans”. Der blev også lidt tid til Limbo! Fotografen har haft lidt svært med at tage et godt billede både pga. de vilde bevægelser og pletvise belysning… Men sjovt så det ud om ikke andet.

Piltene har igen haft på programmet at de skal besøge hinanden – men har dog bare besøgt hinanden hernede i Krummen, og gjort en hyggelig hygge-aften ud af det. Så den har skam bare stået på brætspil og rå-hygge.

Væbnerne har været aktive i køkkenet og haft gang i BAGEDYST. De har været i 2 hold – men har lavet hver deres bagværk. Så hvordan man præcis sammenligner kvaliteten af det er lidt uvist. Det er heller ikke så vigtigt! De har lavet en masse lækkert i køkkenet og kan være stolte af det.

Seniorvæbnerne har holdt BØRNEFØDSELSDAG til deres møde. Det er lidt uvist hvem der er barnet der har fødselsdag dog – men det er seniorvæbnere! De behøver ingen undskyldninger for at holde meningsløse koncept-aftenener! Det er dog vist lederen Mads, der har den næste fødselsdag på holdet; Så mon ikke han er barnet?

Comments are closed.