Mødeaften 11. april 2016

Vi er godt inde i april, og man må sige at det lige pludselig ligner forår. Landslejren nærmer sig og det bærer de fleste af holdenes program også præg af. Der er en masse forberedelse til det – men selvfølgelig også plads til leg og hygge.

Tumlingene har været ved nogle tryllerier både i aften og sidste møde – Altså det vil sige at de har været ved at lave en masse fine ting i trylledej! Sidste møde brugte de på at lave figurene – og i aften har de så været ved at male dem.

Både piltene og 1. seniorvæbnerne har i aften været ved at lave lidt forskellige brugbare ting til Landslejr 2016. Piltene har kastet sig over at lave bålkapper, hvor de store har været ved at lave bestik-poser. Piltene er rent faktisk så langt med deres bålkapper, at de har brugt dette møde på at male deres kapper – og man må sige at de ser ud til at blive meget fine.

1. seniorvæbnerne har sat og hygge-snakket imens de meget omhyggeligt har været ved at brodere FDF logo på deres bestik-poser. Det er lidt tidskrævende, men det begynder da og ligne noget.

Væbnerne har nydt godt af det gode vejr og startede  deres mødeaften ud med – bare sådan at lege nogle lege ude i haven. Efterfølgende har de så været alvorlige og snakket om en masse tips til den kommende Landslejr – f.eks. hvordan man pakker fornuftigt og sådan. I den sammenhæng har de også snakket lidt vigtig om fortrænings-lejren her i weekenden.

2. seniorvæbnerne har bål-hygget – og bål-snacket. De har været ved at lave en masse lækkerier over bål nemlig. Menuen har stået på stegt abrikos med bacon, is med chili-stegt vandmelon og ganske almindelig banan på bål.

Comments are closed.