Mens de unge mænd og lederen ved skærmen diskuterer hvad de skal gøre ved mig inden de flygter ud af landet.
Kommer jeg i tanke om at min telefon stadig ligger i min lomme. Jeg priser mig lykkelig for alle de aftner jeg har øvet mig I at sende en besked afsted uden at se på telefonen nu endelig komme til at yde sin ret. Jeg får sendt en SOS afsted til den del af min telefonbog der hedder DDF. Nu er der ikke andet tilbage end at håbe på en redning fra jer. Vi kunne lade ham dingle lidt ned fra flyveren til han kommer i tanke om den kode, foreslår den største af de unge mænd. Med et grumt udtryk i ansigtet. Manden ved skærmen nikker anerkendende. På skærmen står der: 44 5 233 555 7