Klasser

FDF klasse Svarer til skoleklasse… Kort beskrivelse af aktiviteter
Puslinge Børnehaveklasse-alderen (5 – 7år) Puslinge er FDFs spilopmagere. Lige startet i skolen, og fuld fart på.
Puslinge laver dukketeater, stearinlys, bygger huler, får historier og meget meget mere.
Tumlinge 1. og 2. klasse (7 – 9 år) Som tumling skal du til at lave snobrød over bål, og er selv med til at tænde det.
Du kommer også på løb og du lærer måske hvordan man ringer 112 hvis der sker en ulykke.
Hvis du ikke som pusling har været på besøg på den lokale brandstation, sker det nok nu.
Pilte 3. og 4. klasse (9 – 11 år) Pilte snitter i træ, laver bål, og lærer så småt at bygge med rafter. Det er også som pilt du kommer på længere ture, og du sover måske under åben himmel når I er på lejre.
Væbnere 5. og 6. klasse (11- 13 år) Som væbner er du en rigtig raftebygger, og kommer meget tæt på naturen, hvor du sover i bivuak, og løber efter kompas.
Du kommer med på FDFs landslejr sammen med 12.999 andre, der finder sted hvert femte år, og du er selv med til at planlægge klassemøderne.
Seniorvæbnere 7. og 8. klasse (13 – 15 år) En Seniorvæbner er en “færdiguddannet væbner”.
Du kan selv lave weekender sammen med dine ledere, og du planlægger måske arrangementer for de mindre FDFere.
I nogle kredse får seniorvæbnerne ansvaret for en del af kredsen udstyr (f.eks. telte).
Seniorer 9. klasse og opefter, til og med 18 år Seniorer hygger ved bålet sammen med de andre, imens de drikker kaffe og spiller guitar.
Seniorklassen tager i svømmehallen, på weekender, og mødes med andre seniorer.
I langt de fleste kredse bliver seniorer tilbudt at være assistenter på en klasse med mindre FDFere, for at forberede sig på at være leder i FDF.
Af samme grund kan du som senior deltage i Landsforbundets kurser, som normalt bliver betalt af kredsen.