Bestyrelsen

 Kredsbestyrelsens opgaver og ansvar

En forening dannes ofte ved, at nogle mennesker slår sig sammen om en opgave, opstiller et sæt regler, afholder en generalforsamling og vælger en bestyrelse. Bestyrelsen har så ansvaret for den daglige drift, herunder at udpege eller ansætte folk til at udføre arbejdet i foreningen.

I FDF er det anderledes.
Vore 420 kredse er juridisk og økonomisk selvstændige foreninger, der har sluttet sig sammen i et landsforbund med love og vedtægter, vedtaget af kredsene på to årige landsmøder, hvor man også vælger en hovedbestyrelse til at varetage de fælles anliggender for kredsene.

Kredsen er et led i et større fællesskab, der har et formål og en organisation. Kredsbestyrelsen er dermed kredsens øverste ledelse, der har ansvaret for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med landsforbundets formål og love.

Kredsens indre organisation afviger også fra andre foreninger. Kernen i kredsen er de ledere, der med kredsledelsen i spidsen driver børne- og ungdomsarbejde inden for landsforbundets rammer. De fordeler arbejdsopgaverne mellem sig, planlægger møder og ture, inspirerer hinanden på de månedlige lederrådsmøder og har i det hele taget et fællesskab omkring børne- og ungdomsarbejdet.
Kredsbestyrelsens opgave er så at støtte dette arbejde ved at motivere til f.eks. langtidsplanlægning, sikre kredsens lederuddannelse og det økonomiske grundlag for kredsens arbejde.
Herudover støtter kredsbestyrelsen ved at påtage sig opgaver, der kan hjælpe lederne til især at koncentrere sig om deres primære opgave: det direkte arbejde med børn og unge.

HVEM ER MED I KREDSBESTYRELSEN?

– Kredslederen eller en repræsentant for denne.
– Repræsentant for lederrådet.
– Repræsentant for menigheden/sognet.
– Repræsentant fort kredsens seniorer.

– To repræsentanter for forældrekredsen.
Kredsbestyrelsen kan supplere sig med yderligere 2 medlemmer med stemmeret.

Alle valg og suppleringer gælder for 2 år. Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidsmænd.

Særligt om forældrerepræsentanterne skal det bemærkes, at det er forældrekredsen som vælger 2 forældre til bestyrelsen. Det er bestyrelsens opgave at sikre at nye forældrerepræsentanter stifter behørigt bekendsskab med landsforbundets formål og love, som de er forpligtet på at udleve i deres virke i kredsbestyrelsen.

HVAD SKAL KREDSBESTYRELSEN LAVE?

Der er en række overordnede opgaver, som kredsbestyrelsen altid må være engageret i:

1. Valg af kredsleder
Kredsbestyrelsen vælger kredsleder eller kredsledelse efter indstilling fra lederrådet. Valget skal godkendes af hovedbestyrelsen.

2. Antagelse og afskedigelse af ledere
Normalt er det kredsleder og lederråd, der rekrutterer nye ledere og giver dem opgaver. Af og til er der brug for, at kredsbestyrelsen aktivt bidrager til at skaffe nye ledere til kredsen. Kredsbestyrelsen skal I konfliktsituationer påtage sig ansvaret med at opløse disse og om nødvendigt afskedige en leder fra sit hverv.

3. Kontakt til kirken
Det er bestyrelsens ansvar, at sikre den bedst mulige kontakt til den lokale menighed, herunder samarbejde med sognets øvrige børne- og ungdomsarbejde.

4. Sikre kredsens økonomi
Bestyrelsen har ansvaret for at kredsen har en sund økonomi. Det vil sige, at der er balance mellem udgifter og de til rådighed værende midler.
Det er naturligt, at bestyrelsen medvirker til midler til kredsens drift, så lederne kan fokusere på børne- og ungdomsarbejdet.
Som økonomisk grundlag for arbejdet må der udarbejdes budget. Der skal hvert år aflægges regnskab til landsforbundet og til kommunen. Det er nødvendigt med en kasserer til at føre bogholderiet, men de økonomiske dispositioner er hele bestyrelsens ansvar.

Ud over disse grundlæggende opgaver er der meget, kredsbestyrelsen kan tage fat på, f.eks.:
– Medlemsregistrering og kontingentopkrævning
– Pasning og udlejning af kredshus og lejrhytte.
– Salg af varer fra FDF butikken til kredsens medlemmer.
– Kontakt til lokalpressen og menighedens blad.
– Kontakt til kommunen (Folkeoplysningsudvalget).
– Kontakt til Samrådet (samarbejde med spejderne i kommunen).
– Kredsens forsikringer.
– Planlægning af indtægtsgivende arrangementer.

HVORDAN SIKRES EN GOD ARBEJDSFORDELING MELLEM BESTYRELSE OG LEDERRÅD?

Det er vigtigt med en god planlægning af bestyrelsens arbejde. Det vil være naturligt efter hvert valg til bestyrelsen (hvert 2. år), at man beslutter og fordeler sine opgaver, og gør det i tæt samarbejde med lederrådet, så alle ved, hvem der har ansvaret for hvad.
I det hele taget gælder det, at hyppige samtaler, især mellem formand og kredsledelse, er en forudsætning for et gnidningsfrit samarbejde mellem kredsbestyrelse og lederråd.
Det er også vigtigt, at kredsbestyrelsens medlemmer bliver synlige i kredsens liv, og deltager i nogle af kredsens arrangementer og får oplevelser, der igen kan virke inspirerende på bestyrelsesarbejdet.

HAR ET KREDSBESTYRELSESMEDLEM ET PERSONLIGT ANSVAR?

Vi har alle et personligt ansvar for de ting, vi gør. Det gælder også bestyrelser i foreninger. En forening er en selvstændig juridisk enhed. Det vil sige, at foreningen kan handle, indgå aftaler, påtage sig forpligtelser på samme måde som en person kan.
Her gælder de almindelige regler om fuldmagt, ansvar og erstatningspligt. Det betyder, at I risikerer at påtage jer et personligt ansvar, hvis I handler i strid med aftalte retningslinjer eller i strid med det, man kunne forvente af et almindeligt fornuftigt bestyrelsesmedlem.