Jeg hører stemmer og fodtrin oven for lugen i loftet. Da lyset begynder at strømme ned i det lille rum, jeg befinder mig i, bliver jeg blændet. Den svage lyd af stemmer er ophørt, og de unge mænd er igen tavse. Da de har fået fat i stripsene, som stadig holder mine hænder og fødder bundet, begynder de at trække mig op. Da jeg hænger midt i det lille rum med hovedet nedad, får jeg øje på, at der står noget på vægen, som jeg ikke kunne se i mørket.
