Mit hoved gør så ondt at jeg knapt kan tænke klart, blodet fra flængen på min overlæbe er blevet til en klistret masse som er løbet ned over min hage og hals, blodet har fået min fleece trøje til at blive helt stiv og klam.
Jeg ligger på siden, fordi mine hænder og fødder stadig er bundet på ryggen, og prøver at finde du af hvem de unge mænd er, hvorfor de overfaldt mig og hvorfor de holder mig fanget her.
Under transporten i deres varevogn havde jeg bind for øjnene, så jeg måtter forlade mig på mine andre sanser. På gulvet og væggene kunne jeg mærke at der var der en slags skumbelægning ligesom man bruger til transport af elektronisk udstyr, der lugtede hengemt og af diesel, jeg kunne høre at vi forlod skoven ad grusveje og at vi efter korttid kørte på motorvej, til sidst holdt bilen stille. Jeg blev igen løftet ud på jernstangen og smidt ned i dette rum, da jeg landede røg bindet for mine øjne af.